Når  DuoUtrolig går på scenen er der lagt i ovnen til en varm og skøn  oplevelse. Med en kæmpe musikalitet og livserfaring er der masser gode  fortællinger på vej, når Jan Harbeck og Janus Templeton træder op og  sammen med publikum skaber en helt særlig og intim stemning. Med fokus  på den gode melodi, sammenspil, energi og kærlighed er musikken  nærværende, velswingende, intens og farlig. Igennem det kraftfulde  sammenspil er der plads til spontanitet og humor, og de erfarne herrer  Jan og Janus kaster sig ind i musikken med alt hvad de rummer.